Opgaveskrivning. Endnu engang. Jeg skal skrive 2.000 ord om, hvad national kultur er. Det er sådan set okay, men der er 30 grader udenfor (faktisk er det i dag 57. dag uden regn i Perth), og det påvirker altså gevaldigt min koncentration. En tur til stranden eller at dase ved poolen er så utrolig meget mere tiltrækkende.
Jeg prøver virkelig at koncentrere mig og få skrevet noget, hvilket også sker i de to minutters intervaller min hjerne fungerer nogenlunde. Det store problem (jeg ser det i hvert fald som et problem) er alle de henvisninger, de forlanger i opgaverne hernede. Vi skal hele tiden henvise til videnskabelige artikler, og det kræver jo så altså, at du bruger en god portion tid på at finde frem til de her relevante videnskabelige artikler og – gisp – læser dem.
Midt i al min opgaveynk kom jeg i tanke om noget, som jeg ville dele med jer. Det har på en måde med min opgave at gøre, så jeg har efter nøje overvejelser (hele 4 sekunder) retfærdiggjort over for mig selv, at det er en ganske lovlig overspringshandling. Det drejer sig om dansk kultur. Dansk kultur helt hernede i Australien. For jo, den er her skam.
Måske kører den også hjemme i Danmark. En bilreklame (jeg husker ikke hvilket mærke) hvor vores danske Fallulah (jeg husker heller ikke hvilken sang) udgør lydsporet.
Ikke nok med det, så blev jeg noget overrasket i går, da jeg syntes, at jeg hørte danske stemmer i fjernsynet. Men jo jo, den var skam god nok. Da jeg kiggede så jeg Sofie Gråbøl i hendes elskede striksweater. Det var en reklame for dvd-boksen med Forbrydelsen I. Uh, man bliver så nationalistisk og varm om hjertet.
Vi har brandøvelse her inden så længe, så jeg vil forlade området og få klaret mine indkøb i stedet for at lege ilden kommer. Oplevelser fra mine ti dage og 4.000 km i det nordvestlige Australien følger en af de nærmeste dage. Eller jeg må nok hellere sige engang efter fredag, når min opgave er afleveret.
Yabbering from Aussie land 